Præstens side

   Præstens side

 


sognepræst Helene Holm

 

Jeg træffes alle hverdage (undtagen mandag)

tlf. 2345 6886
Sønderupvej 4, 4200 Slagelse
praesten@soenderupkirke.dk




(Embedet varetages i mit fravær af sognepræst Gitte Rasmussen, Sorterup, tlf. 5826 6061).


Præstens hilsen:

 

 

Duen som budbringer

Duen har alle dage været kendt som en stærk og udholdende flyver, der med stor sikkerhed finder vej selv over meget store afstande. Derfor harmennesket også altid brugt den som budbringer, og selv i dag bruger man brevduer - dog mest som hobby.


Én af de ældste historier, der findes om duen som budbringer, stammer historien om Syndfloden, hvor Noa sender en due ud fra Arken for at finde ud af, om vandet er sunket så meget, at han og hans familie og alle dyrene snart kan komme i land. Hele historien kan læses i 1. Mosebog kap. 8 i Bibelen online.


I Israel er duen en trækfugl, der flyver væk om vinteren. Ligesom stæren er det i Danmark, sådan er duen i Israel en rigtig forårsbebuder. Se for eksempel Højsangen kap. 2 vers 11-13:

"For nu er regntiden ovre, regnen er hørt op, den er borte. Blomsterne kommer til syne i landet, sangens tid er inde, turtelduens kurren høres i vort land. Figentræets frugt modnes, vinstokkens blomster dufter..."


Fred

Duen er også symbol på fred. Både symbol på fred i verden og på den fred, man får, når man dør.

Det er derfor, man ser så mange duer på gravsten rundt omkring på kirkegårdene, ofte sammen med indskriften "Hvil i fred".


Renhed

Ifølge den antikke tids naturvidenskab havde duen ingen galde. Sammen med duens blide udseende er dét sandsynligvis forklaringen på, at duen fra gammel tid har været symbol på dyder som f.eks. uskyld og renhed. Da Jesus sendte sine disciple ud to og to for at forkynde, at Guds rige var kommet nær, sagde han bl.a. til dem (Matthæus 10,16 - Seidelins oversættelse):

"Se, jeg sender jer som får ind i en ulveflok. Vær kløgtige som slanger - og renhjertede som duer."


Symbol på Helligånden

Men den største og aller vigtigste grund til, at kristendommen bruger duen som symbol på Helligånden, er Matthæus-evangeliets fortælling om Jesus' egen dåb.

Hele historien findes hos Matthæus kap. 3 vers 13-17, men det er navnlig vers 16, der har betydning her:

"Men da Jesus var døbt, steg han straks op fra vandet, og se, himlene åbnede sig over ham - og han så Guds ånd dale ned ligesom en due og komme over sig."

 

 

 

 

Englen som budbringer

Fugle bevæger sig i luften mellem himmel og jord. Ligeledes med engle. Engle forbinder himmel ogjord, Gud og menneske. Engle flyver ikke kun i sit eget univers, deres virke er rettet ud over sig selv. Englen udtrykker Guds væsen, kærlighedens ånd, og den signalerer samtidig, at den har et bestemt budskab med sig, nemlig det kristne opstandelseshåb.


Håb og nærvær

Ligesom man kan se duen på gravstene kan man også nogle steder se engle. Hvis ikke på selve gravstenen, så ofte som en figur på selve gravstedet. Påskemorgen sad englen på den bortvæltede sten. Og da kvinderne kom ud til graven, fortalte den kvinderne, at de intet havde at frygte, for Kristus var opstanden (Matæus kap 28).


Jeg elsker engle og tror, at de er hos os hver eneste dag med fred og håb. Og det er fantastisk at tænke på, hvordan disse engle kan møde os mennesker og finde vej med det samme håbefulde budskab den dag i dag.

 

Lysets engel går med glans
gennem himmelporte.
For Guds engels strålekrans
flygter alle nattens skygger sorte.


Sol går over verden ud
med Guds lys i øje:
Se! Vor Herres sendebud
går på gyldne skyer i det høje.



Englen spreder over jord
glansen fra Guds Himmel;
i sin kåbes stråleflor
favner han alverdens glade vrimmel.


Os han også favne vil,
englen i det høje;
os han også smiler til,

englen med Guds Himmel-glans i øje.


B.S. Ingemann 1837.

 


 

Præstens hilsen:

 

 

Hvor skønt —

 

det er sommer

Det er sommer og alle os i familien Danmark går rundt i en salig rus. Vi bliver jo naturligt høje af lyse nætter og fuglesang. Hvem behøver speed, sprut eller piller for at holde den gående, når man kan nøjes med klorofyl? Det er den grønne farve i blade, og det er videnskabeligt bevist, at bare synet af den grønne farve virker stimulerende på humøret.

 

Vi lever i et land, hvor dag og nat altid kæmper om magten, og lige nu er det dagens triumf: vi glæder os over, at lyset dag for dag har gnavet bidder af mørket, og med lyset er der kommet liv. Vi kommer hinanden ved på en ny måde, som vi næsten havde glemt i vinteren. Især haven summer af liv. Og landmanden har travlt ude på markerne. Vi nyder haverne med frisk luft og lækkert kød på grillen. 

 

Nu gælder det om at leve, gribe glæden i farten, før natten igen indhenter lyset og lukker og slukker for den flygtige sommers glæder.

 

  ’To do’ og ’to buy’

Udover mit arbejde som præst er jeg husmor i en ganske almindelig familie. Hjemme er der meget, der skal nås i det daglige, og der skal også være tid til børn, huslige pligter, familie og venner og fritid. 

 

Så jeg gør ligesom i mange andre hjem: skriver en TO DO liste, en liste over alt det, der skal gøres for en uge ad gangen. Der er tilmeldinger og frameldinger, møder og bøger, post der skal svares på og forberedelser og aktiviteter.

 

Ved siden af alt det, der skal gøres har jeg en anden liste, en TO BUY liste, en liste over indkøb til husholdningen, og det som jeg skal have anskaffet - lige fra tøjklemmer til tøj. Og da var det, jeg kom til at falde i staver foran min køleskabsdør med de to store overskrifter TO DO og TO BUY.  

 

Det er jo sådan moderne livsstil er defineret, gennem aktivitet og forbrug. Og listerne er uendelige, der føjes hele tiden nye punkter til, efterhånden som vi streger ud, hvad vi har gjort, og hvad vi har indkøbt.

 

’To be’ 

Hvis man om dagen ser op mod en klar blå himmel, kan man ikke se stjernerne. Vi véd, at de er der, men vi tænker ikke så meget over det, fordi de er usynlige for os. Det vil sige at noget kan blive så oplyst, at der er noget vigtigt vi slet ikke får øje på.

 

Vi lever i en meget oplyst tid, så gad vide, hvor meget vi ikke har blik for - netop af den grund? Vi risikerer at mangle en dimension i tilværelsen, som er utrolig stor og værdifuld. Alt det vi skal nå spærrer udsynet for os, så der er noget andet vi nemt bliver blinde for.

 

Det er af den grund, jeg nu har lavet en tredje liste til køleskabslågen, som skal handle om noget helt andet end aktiviteter og shopping. Det er en liste med overskriften TO BE, og den handler bare om, at vi skal være til stede i dagen, huske at se stjernehimlen, og være til stede i alt det dejlige, som sommeren serverer for os på et sølvfad.

 

Livet handler om at være: være venlig mod andre, være glad og taknemmelig, være opmærksom, medfølende, nærværende, positiv – ja, den liste er også utrolig lang, og det er op til os hver især at føje flere punkter til. 

 

At være og tage imod     

Hvordan vil jeg gerne være? ”To be or not to be, that’s the question” som Hamlet sagde i verdens mest berømte replik. Livet handler nemlig også om at være og tage imod. Måske handler det til syvende og sidst KUN om det.   

 

Og det er, hvad vi lærer i kirken, det er de skønne følgevirkninger af evangeliet: At være til for hinanden, tage sig tid til nærvær – det kan være alt lige fra at spille bold i haven med ungerne uden at have mobilen tændt i lommen, eller gå ud af en skovvej med sanserne åbne, drikke en øl med naboen, plukke jordbær, lytte til musik eller sidde og glo ud over havet og se, hvordan det skifter farve i takt til skyernes flugt over himlen. 

 

Det er sammen, at takker vor Gud og Skaber for en dejlig dag og for at vi får lov til at glæde os og have hinandens venskab og kærlighed. Lad os huske det.

 

Sommeren er årstiden over alle for bare at være til - ånde ind, lade batterierne op. Spørgsmålet er, om vi tager os tid til det. ”To be or not to be, that’s the question.”

 

Fortsat god sommer!

Stor hilsen Helene

 

 

 


Er Jesu opstandelse bluff?
Bibelen siger klart og tydeligt, at Jesus døde langfredag og opstod igen om søndagen. Men kan vi stole på det? ... Læs mere

 

De gode julesalmers tid
Nu, hvor vi er gået ind i adventstiden og den forestående jul forberedes, - ja, da går vi også på en måde ind i salmernes tid. For advent og julens salmer er om nogle vores mest kendte og elskede salmer ... Læs mere

 

Gudstjeneste og fællesskab
I højtid og fest, men også ved ensomhed og sorg. I stilhed at føle sig hjemme eller at føle sig i et anderledes rum. Overraskelse, glæde, alvor, livsenergi - ja, gudstjenesten rummer alle livets følelser og tanker ... Læs mere

 

At vælge det gode for sit barn
”Det hører jo til … det er en familiehøjtid … det er så smukt i kirken …”
Det kan være svært at sætte ord på det, som føles vigtigt i livet. En gang i mellem kan en handling gøre det lettere at forstå. Dåben er sådan en handling ... Læs mere

 

The Perfect Life
Når jeg er hos frisøren læser jeg ivrigt i damebladene og jeg kigger også i dem på biblioteket. Her kan man lade sig inspirere af utallige projekter og madopskrifter.
Disse dameblade er også en sand opvisning i, hvordan det gælder om at se ud og opføre sig, hvis du vil regnes for at være en smart og moderne kvinde.
Og det er skræmmende! .... Læs mere

 

Adventskransen
Adventskransen er rund. Den er formet som et hjul, der altid vender tilbage til sit udgangspunkt. Det er både endeligt sluttet og samtidig uden ende, evigt. Ligesom årstiderne går og kommer igen. Ligesom Jesus om ikke hvert år så hvert andet år 1. søndag i advent fortæller, at han er kommet for at bringe et godt budskab til de fattige, sætte fangerne og de undertrykte fri og udråbe et år i frihed ..... Læs mere

 

Kirkebryllup i det grønne
- vielse uden for kirkens rum
Drømmer I om at blive viet på et sted, som betyder noget særligt for jer? Eller vil I gerne vies i jeres have eller hjem? Ja, så er det muligt, for en forsøgsordning i folkekirken gør det muligt for brudepar at blive kirkeligt viet uden for kirkens rum, når særlige betingelser er opfyldt ..... Læs mere

 

Tanker om gudstjenesten
 Kirken bliver kaldt for Guds hus. Det betyder ikke, at Gud er ”mere” i kirken end andre steder, - Gud er overalt. Men indimellem kan det være lettere for os at føle Gud nærværende i kirkens rum end andre steder. ..... Læs mere

 

Forårsunder og påskeunder
Når disse linjer læses er det forhåbentligt blevet forår. Digterpræsten Kaj Munk slutter forordet til sine erindringer med ordene:
"Foråret så sagte kommer. Så sagte, ja. Men kommer."
Han skrev om den gryende vår i naturen udenfor. Men, han skrev også om befrielsen, som han ventede, men ikke nåede at opleve, fordi han blev henrettet. ..... Læs mere

 

Jul med hele registeret
For en nostalgisk sjæl som mig er december måned det rene guf. Hvad er dejligere end at tænde stearinlys hver morgen - kalenderdekorationen - adventskransen om aftenen? Hvad er skønnere end at finde kassen med julepynt frem ..... Læs mere

 

Hvorfor skal man sige tak?
Ja, hvorfor skal man egentlig sige tak?
Er det ikke irriterende at sige tak for dit og tak for dat?  
- Læs mere

 

Kirken er som et fodboldhold
Ja, sådan står der i en af konfirmandbøgerne!
Og jeg synes det er helt rigtig! - Læs mere


Kristendommens svaghed er dens styrke

Hvordan hænger det sammen? Det lyder da mærkeligt! Ja, men ikke desto mindre er det netop dét, som er det centrale i kristendommen. Det er det vigtige budskab hver eneste søndag, og det fejrer vi på en speciel måde i påsken. Læs mere

 

Hjerternes fest – børnenes fest
Glæden midt i vintermørket

Adventstiden er atter over os. Julen nærmer sig med raske skridt. Det kan ingen tage fejl af, for allerede siden oktober har forretninger, aviser og reklamer ladet os vide, at en stor fest og begivenhed venter forude: Læs mere

 

Jesus som stresscoach
Jeg synes ikke, at jeg er specielt stresset. Det er alle de andre, som er det. De farer af sted med tungen ud af halsen, med stift blik på vej fra det ene og til det andet.
Sådan er jeg ikke, eller? Nåh, ja måske lidt engang i mellem. Hvornår har jeg sidst fordybet mig? Nåh ja, måske går det lidt stærkt alligevel. Læs mere

 

TIDEN KOMMER OS I MØDE
Ligesom vi har et "kalenderår", har vi også et "kirkeår". Kalenderåret begynder som bekendt 1. januar, mens "kirkeåret" har en lidt anden tidsregning - den begynder nemlig med 1. søndag i advent, omkring 1. december, der er kirkens nytår. Læs mere

 

Strøtanker og 25 års jubilæum
Det er altid vigtigt at byde hinanden godt velkommen. Så godt velkommen til mine strøtanker i forbindelse med mit 25-års jubilæum som præst 1. maj 2013. Det er nu 12 ½ år siden jeg med min familie blev budt hjerteligt velkommen til Sønderup, Nordrup og Gudum sogne. Og det var ikke bare tomme ord, jeg følte mig virkelig velkommen og placeret der, hvor jeg gerne ville være. Sådan har jeg det stadig, og det er meget lykkeligt. Læs mere

 

 

 

Nyheder


Arkivet

                                                                                                                                                                                            ©2009 www.kirkecom.dk