Præstens side

   Præstens side

 


sognepræst Helene Holm

 

Jeg træffes bedst tirsdag, onsdag og fredag kl. 10-11, og torsdag tillige kl. 17-18. Mandag er fridag.

Tlf. 2345 6886
Sønderupvej 4, 4200 Slagelse
praesten@soenderupkirke.dk

Du er altid velkommen til at henvende dig personligt, pr. telefon eller mail udenfor træffetiderne. Det gælder også hvis du har spørgsmål, som du mener jeg som præst, kan besvare.

Personlig samtale:
Har du et eller andet spørgsmål, som du gerne vil drøfte med en præst, bedes du ringe og aftale tid for en personlig samtale, der kan finde sted hos dig selv eller hos præsten. Du ved, at en præst har tavshedspligt.


(Embedet varetages i mit fravær af sognepræst Gitte Rasmussen, Sorterup, tlf. 5826 6061).


Præstens hilsen:

Julesorg

 

Juleglæde

 

Julefred

Det var julenat i 1824 eller 1825, at Grundtvig sad længe oppe. Han skulle skrive sin juleprædiken, prædikenen til Julemorgen. Der var den gang ingen gudstjenester i kirken juleaften. 


Grundtvig skulle skrive, men han kunne ikke. Han var i én af de mange perioder i sit liv, hvor en dyb depression holdt ham inde i tungsind og mørke. Han forlod sin skrivepult og gik rundt i huset, det stille hus, hvor alle sov.


Han nåede børneværelset, lindede lidt på døren og kiggede ind. Derinde lå hans
’puslinger’, de sovende drenge og smilede sødt i søvne. Måske drømte de om Julemorgen og gaven, som man dengang først fik Julemorgen. 


Grundtvig fortalte senere: ’Så fik jeg en salme’ - julesalmen ’Velkommen igen Guds engle små’. Han gik tilbage til sin skrivepult og skrev versene ned. Julemorgen læste han salmen op i Vor Frelsers Kirke på Christianshavn.


Salmen er et deprimeret menneskes julesang, som fortæller om juleglæden på trods og på tværs af alt det, der gør ondt i livet. Og i salmen optræder ordet jule-sorg. Salmen slutter med disse linjer:


Vor Fader i Himlen! Lad det ske! / lad julesorgen slukkes!


Mon ikke de fleste forbinder et eller andet med begrebet ’julesorg’? Nogle kan nemt sætte ord på, idet julen aldrig bliver den samme, fordi de har mistet et elsket menneske, der stod dem nær. Og der er ingen højtid som julen, der på godt og ondt som oftest fejres den i familiens skød, og derfor minder os om dem, vi savner. 


Men julesorg kan også være noget mere diffust. En følelse af tabt uskyld; at jule-glæden aldrig kan blive så ren og uspoleret, som man følte den i barndommen. Julesorg er på den måde en form for vemod over, at tiden går og aldrig vender tilbage.


Juleevangeliet er budskabet om, at jule-glæden og julefreden er stærk nok til, at julesorgen kan slukkes: ’Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren’. Freden og glæden findes i det budskab; den fred og den glæde, vi ikke kan skænke os selv, men som kommer til os, uforskyldt. 


Da byder vor Herre selv Guds fred /til dem, den efterhige; / da åbner sig himlens borgeled, / da kommer ret Guds rige.


Hermed vil jeg gerne ønske jer alle en rigtig god og glædelig Juletid og et pragtfuldt Nytår.

 

                 
Nu er den hellige time.
Vi står i stjerneskin,
og hører klokkerne kime.
Nu ringes julen ind.
Englene synger højt i kor,
synger om fred på vor jord.
Verden var aldrig helt forladt,
en stjerne skinner i nat.

           
En nyfødt kærlighed sover,
nu er Guds himmel nær.
Vor lange vandring er over,
Stjernen er standset her.
Englene synger højt i kor,
synger om fred på vor jord.
Verden var aldrig helt forladt,
en stjerne skinner i nat.

           
Se himlen ligger og hviler
på jordens gule strå.
Vi står om krybben og smiler,
for vi er fremme nu.
Her kan vi drømme
om den fred,
som vi skal eje en gang.
For dette barn har himlen med,
og jorden fyldes med sang.

 

 

 

 

Nyheder


Arkivet

                                                                                                                                                                                            ©2009 www.kirkecom.dk