Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab
Kirkelig velsignelse af borgerligt ægteskab er for dem, som tidligere er blevet gift på rådhuset, men som også føler, at de vil have Guds velsignelse over deres ægteskab.
Der er ingen frist for hvor lang tid, der må gå mellem vielsen på rådhuset og velsignelsen i kirken. Det er f.eks. en smuk indledning til et sølv – eller gudlbryllup at komme i kirke til en velsignelse.
Det kan være, når man synes, at nu er det mere belejligt med en fejring sammen med familie og venner.
Ritualet for kirkelig velsignelse følger i høj grad vielsesritualet, og hvis ikke jeres gæster på forhånd ved, at I allerede er gift på rådhuset, er det slet ikke sikkert, at de opdager det – men studser ved tilspørgslen: ”Vil du fortsat elske….”
Ved en kirkelig velsignelse gælder de samme retningslinier, som man læser under ”Vielse”, men i stedet for en prøvelsesattest og oplysning om vidner, skal præsten blot have en kopi af jeres vielsesattest.