Vielse og bryllup
Hvis man ønsker en vielse i Sønderup, Nordrup eller Gudum kirker henvender man sig til præsten for at aftale datoen og tidspunktet for vielsen og tid til en vielsessamtale.
Alle er velkommen til vielse i Sønderup, Nordrup og Gudum kirker, uanset hvor man bor. Det er dog et lovkrav at mindst én af parterne skal være medlem af Folkekirken, for at vielsen med juridisk gyldighed kan finde sted i kirken.
Samtalen forud for vielsen finder sted hjemme hos jer, ved at præsten kommer på besøg. Hvis I hellere vil have samtalen i præstegården, er I også velkommen til det.
Ved samtalen gennemgår vi vielsesritualet og taler om de enkelte leds betydning.
Vi skal også have styr på, hvilke salmer, der skal synges. Præsten vil selvfølgelig være behjælpelig med gode forslag til salmevalget i løbet af samtalen, men har I lyst til selv i forvejen at finde nogle gode salmer, er der hjælp at hente på følgende hjemmesiden: www.dendanskesalmebogonline.dk.
Præsten vil naturligvis også spørge ind til, hvem I er, for at lære jer lidt at kende, så vielsen kan gøres mere personlig.
Endelig skal præsten have oplyst navne og adresser på to vidner samt have udleveret en prøvelsesattest (sendes som regel til præsten fra kommunen).
For at få udsted en prøvelsesattest skal I aflevere en udfyldt og underskrevet ægteskabserklæring. Den udleveres ved henvendelse til kommunens borgerservicecenter eller downloades ved at trykke her.
Når I bestiller en prøvelsesattest er det vigtigt at gøre opmærksom på, at det kun er gyldig i fire måneder efter udstedelsesdatoen