Nordrup Kirke
Adresse
Nordrupvej 38, Nordrup
4200 Slagelse
Åbningstider
Efter aftale med graver eller formand.
Kirken ligger i sognets vestlige del, i udkanten af Nordrup by.
Kirken består af romansk skib, med to gotiske tilbygninger, et tårn i vest og et våbenhus foran norddøren, samt et nyere kor i skibets bredde.
Den romanske kirke er bygget af rå og kløvede marksten.
Den gamle norddør er erstattet af en større og nyere fladbuet dør, medens den nederste del af syddøren udvendig ses tilmuret under et nyere vindue.
Af gotiske omdannelser og udvidelser kan nævnes krydshvælv i skibet, der blev indbygget i begyndelsen af 1400 tallet.
Også tårnet, våbenhuset og trappehuset på nordsiden er tilføjet i middelalderen, men
tårnet er fornyet og skalmuret i nyere tid.
Våbenhuset har ny indgangsdør og nyt østvindue, men en middelalderlig gavl.
Ved istandsættelsen 1875—76 blev kor og apsis revet ned og et nyt kor opført i skibets bredde. Man benyttelse det gamle materiale, men byggede glat gavlfelt af mursten i lighed med de nymurede tårngavle.
Rummet blev dækket af et pudset krydshvælv af træ.
Kirkens ejerforhold
Kirken er anneks til Sønderup Kirke, og har således også hørt under Det Antvorskovske Rytterdistrikt indtil 1774.
Derefter kom den i privateje og hørte under Nordruplund indtil 1825, hvor denne ejendom blev solgt til Sorø Akademi, som herefter ejede kirken, indtil den gik over til selveje i 1934.
Storfelterne adskilles ved joniske pilastre med kassetteværk, de nedre smalfelter med kassetteværk og løvemasker, de øvre med englehoveder.
Det fjerde fag ind mod væggen er erstattet af et dørfelt.
Kummen har seks nedadrundede bægerblade og lige under kanten en tovsnoning.
Dåbsfadet af messinger nederlandsk arbejde fra omkring 1600-1650. I bunden ses Samson og løven, på en baggrund af spidsbladet løv, og på kanten er der springende dyr: vildsvin, hjort, enhjørning, hare, ræv, samt en løbende jæger med spyd og bredskygget filthat.
Det lille dåbsfad af messing er fra 1844.
Dåbskanden af tin er fra 1885.
Stoleværk af fyr er delvist fra ældre tid.
Sydsidens stolestader er fra omkring 1610-20. De har gavle med bred, kanneleret pilaster sat på moderne bagklædning, og døre med portalfelt.
Nordsidens gavle er fra omkring 1650. De har gavle med glat pilaster med smalnende skaft og rigt profileret fodstykke. Dørene har portalfelter med dyrehoveder og fuglenæbsranker i fladt relief.
Orglet er bygget af Frederiksborg Orgelbyggeri i 1973. Det har 6 stemmer, 1 manual og pedal.
Det tidligere orgel var bygget i 1908 af Immanuel Starup og var kirkens første orgel.
På den største og ældste klokke ses medaljoner med en rustningsklædt ridder, der knæler foran et krucifiks og teksten »Herrens ord bliver i evighed; Borchard Gelgheter gjorde mig i herrens år 1588«, oversat fra latin.
Den lidt mindre klokke er fra 1634, og har et kronet Christian 4.i relief bladværk og en tysk tekst, hvoraf støberens navn fremgår.
Altersølv
Kalken fra 1609 er indvendig forgyldt. Den seksfligede fod har graveringer med frugt- og blomstermotiver på siderne, og på den ene side påsat et lille støbt krucifiks, hvorunder er graveret billeder af Maria og Johannes.
Disken, med cirkelkors har mestermærke for Nicolai Junge 1725 og oblatæsken er fra omkring 1850.
Alterstagerne er fra omkring 1600, er opdrejede i nyere tid og sammenlignes med stagerne i Sønderup kirke.
Kristusfiguren er fra omkring 1400, har lukkede øjne, kløftet skæg, tornekrone og halvlangt lændeklæde.
Korstræets type er ældre end figurens, og må være senest fra omkring 1300, ligesom korstræet og figuren (se armenes stilling) ikke passer sammen.
Figuren er fæstet til korset ved nagler gennem ryggen.
Præstetavler
I Sønderup Kirke findes to præstetavler, hvor alle Sønderup-Nordrup Pastorats præster siden reformationen i 1536 står opført
I skibet blev der i 1902-03 afdækket kalkmalerier, som delvis blev restaureret i 1903. Billederne er sikkert samtidige med hvælvene, og er nært beslægtede med billeder i Gerlev, Gimlinge og Mogenstrup kirker..
Der er kun anvendt tre farver: gråt, rødbrunt og en mønje, som står med en okkeragtig tone.
Emnerne er udelukkende fra Kristi lidelseshistorie.
Udenom billederne, hvis figurer er ret små, er al plads optaget af en rig og virkningsfuld ornamentik.
Billederne i vesthvælvingen var mindre velbevarede og blev ligesom billederne på nordvæggen, overkalket igen.
I 1925 er der i den vestre hvælving malet ornamenter på ribber og buer efter forbillede fra østhvælvet.
